Da vi gik ud af døren i går klokken halv ti for at komme ned i kirken til Christians konfirmation, var det som at træde ind i en kæmpe tornado - fra det tidspunkt og resten af dagen blev vi hvirvlet rundt med enorm styrke og hastighed - mad, taler, sange, festlege og hygge i skønsom blanding.

Tornadoen blev svagere, da de første gæster tog hjem og den slap os helt, da vi stod og vinkede farvel til de sidste. Vi landede langsomt og blødt og der var atter stilhed - det hele var ovre, vi var mørbankede men mest af alt glade, fordi det var gået godt, og vi havde en tilfreds konfirmand mellem os.
Her er lidt billeder fra dagen:

Konfirmanden med sin gave

Familiebillede før det gik løs

Midt i orkanen