søndag den 10. februar 2013

Hvor er det skønt at have en weekend, hvor der er mulighed for at nulle rundt og hygge.
Det sneer og der er gang i brændeovnen indendørs - dagen i dag er helt speciel;
Lea har fødselsdag - gæsterne kommer i eftermiddag. Lige nu leger hun med sine fødselsdagsgaver, storesøster er til fodbold, brødrene snuer og Niels bager.

På strikkefronten har min cardigan været færdig i et par uger. Jeg har haft den på flere gange, den er blød som vat og skøn at have på.

Den er strikket af garn fra Garnudsalg.dk - deres decembertilbud - en blanding af uld og cashmere. Jeg har strikket med en strikkefasthed på 16-17 masker. For at få det til at passe, strikkede jeg i str. S, men trøjen var rigelig, da den var færdig - en lille tur i tørretrumbleren rettede op på problemet og nu er den helt perfekt.

2 kommentarer: