fredag den 13. juli 2012

Små strikkeforretninger i små byer kan være en oplevelse at besøge. Jeg fandt en lille perle i Gråsten i går - Stofhytten. En lille bitte forretning, der bugner - virkelig BUGNER - af garn. Jeg har været derinde ad to omgange og begge gange var forretningen spækket med tålmodige kunder, der ventede i kø.

Jeg fandt knapper til min lyserøde Driftwood.
Mine børn ønsker sig, som det eneste hjemmestrik, sokker. Jeg besluttede, at det ville være et godt feriestrik - småt og overskueligt - så jeg købte garn.

Lyserødt/lilla - med aloe vera (skulle gøre garnet blødt - og det ER blødt) til pigerne


Grønt og gråt til drengene - troede jeg. Det sidste overraskede - da jegkom hjem, opdagede jeg, at der gemmer sig en regnbue i nøglet.
Heldigvis er mine drenge ikke farveforskrækkede, så de synes, det kunne være sjovt med mangefarvede sokker.

 

2 kommentarer:

  1. Håber du nyder din ferie - måske har du endda nået at strikke strømper?

    Jeg synes godt strømper må være lidt vilde i farverne og glæder mig til at se de regnbuefarvede strømper, der skal varme dine drenges fødder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har været hjemme et par dage nu og har haft en dejlig ferie. Jeg har fået strikket strømper af den lyserøde og gik lidt død halvvejs gennem regnbuerne - men jeg arbejder på sagen (-:

      Slet