lørdag den 25. februar 2012

Nantucket af Jo Storie er en flot, flot sweater. Jeg vil gerne strikke den, men synes, som skrevet i et tidligere indlæg, at strikkefastheden på 29 masker lyder mærkelig - specielt fordi den strikkes på pinde 4. Jeg har skrevet til Jo Storie og spurgt, om der evt. kunne være sneget en lille fejl ind i opskriften på Ravelry.com.
 Hun har svaret lynhurtigt og meget venligt. Strikkefastheden passer - det er snoningerne, der sluger en masse masker. Hun skriver også, at strikkefastheden på det garn, der er brugt til sweateren, er 22 masker i ren retstrik. Jeg vil helt sikkert strikke sweateren på et tidspunkt - og havde babyalpaccaen/bomulden fra Garnudsalg i tankerne - det er et tungt garn, der ville gøre sig godt til sweateren, men min strikkefasthed med babyalpaccaen er 19 masker og "there's no way" jeg kan få den ned (eller op?) i 22 masker. Jeg leder efter et godt garn, og når det er fundet, så skal Nantucket strikkes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar