Jeg har fået en strikkemakker. En lille en af slagsen. Lea har i et stykke tid siddet ved siden af mig, når jeg strikker og fulgt lidt med. I går fandt hun garn, hun kunne lide i mine garnkurve og et par strikkepinde, og så gik vi igang.

Nogen gange trækker hun næsten ikke vejret - efterfulgt af en dyb indånding. Jeg kan huske, at jeg selv sad ved siden af min mor, da jeg lærte at strikke. Jeg kan huske de alt for stramme masker, et strikketøj, der bugtede sig med huller og ufrivillige ind- og udtagninger og min mor, der jævnligt udredede maskerne, så det stadig fungerede. Og nu sidder min datter ved siden af mig ....... strik er meget mere end bare masker (-: