Da vi gik ud af døren i går klokken halv ti for at komme ned i kirken til Christians konfirmation, var det som at træde ind i en kæmpe tornado - fra det tidspunkt og resten af dagen blev vi hvirvlet rundt med enorm styrke og hastighed - mad, taler, sange, festlege og hygge i skønsom blanding.

Tornadoen blev svagere, da de første gæster tog hjem og den slap os helt, da vi stod og vinkede farvel til de sidste. Vi landede langsomt og blødt og der var atter stilhed - det hele var ovre, vi var mørbankede men mest af alt glade, fordi det var gået godt, og vi havde en tilfreds konfirmand mellem os.
Her er lidt billeder fra dagen:

Konfirmanden med sin gave

Familiebillede før det gik løs

Midt i orkanen

Huset er på den anden ende. I morgen skal Christian konfirmeres og lige nu forbereder vi dagen. Jeg har dækket bord og gjort rent. Jeg glæder mig til i morgen - sammen med Christian og hele familien. Maden kommer udefra, så lige nu sidder jeg med benene oppe og overvejer, om det er for tidligt med et glas vin. Jeg har en idé om, at klokken helst skal være over 17 inden vinen skænkes ..... på den anden side, hvem gider regelrytteri? :-)

Jeg så tilfreds med mig selv og mine planter foran hoveddøren. Jeg har købt to Hortensia, der pynter i krukkerne ude foran. De passer i farverne med den forårslyng, der stadig blomstrer. Det ser fint ud og er dejligt at komme hjem til om eftermiddagen.

Jeg planter krukkerne med blomster om sommeren og lyng om efteråret. Når Hortensiaen er afblomstret, tror jeg, at der skal en Pelargonie i krukkerne.

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil strikke Colour Affection i de her farver.

Jeg har været lidt i tvivl, om jeg skulle lægge garnet dobbelt. For at få et luftigt sjal har jeg besluttet, at jeg vil strikke med enkelt tråd og pind 4 - lad os se, hvordan det kommer til at gå. Jeg kunne forestille mig, at med ene retmasker, så er det et sjal, jeg vil komme til at elske at strikke - så der kommer nok flere af slagsen.

Har netop downloadet opskriften til det her sjal - Colour Affection. Jeg er vild med Veera Välimäki. Hendes mønstre er gode og resultaterne enkle og anderledes.

Jeg kan også godt lide, at sjalet kan strikkes af garn, jeg har på lager. Elsker den der simple living tanke om ikke at købe og købe og købe - jeg kan jo bruge det garn, jeg allerede har - dejligt :-D

JEG GIDER IKKE STRIKKE LACE - JEG GIDER IKKE STRIKKE LACE ... hvornår lærer jeg det dog? Min hjerne forvandles til gelé, når jeg sidder med et lace mønster og strikkepinde - jeg kan simpelthen ikke huske omslag og ud- og indtagninger udenad.

Når jeg tænker lidt over det, så kan jeg faktisk heller ikke multitaske særlig godt - gade vide, om der er en sammenhæng?
Jeg har skrottet Quesera - og sidder nu tilfreds med en ny viden om mig selv - jeg er ikke et lace-menneske - sådan er det bare - jeg undgår fra nu af lace for tid og evighed (de der "aldrig-udtalelser" har det med at ramme mig som en boomerang på et senere tidspunkt. Kan dog ikke i skrivende stund forestille mig, at det vil ske ;-)

På søndag skal Christian konfirmeres og jeg er lige nu i farve/tema krise. Jeg havde planlagt de her farver

Men nu er jeg kommet i tvivl om det brune stof i baggrunden. Det skal ligge ned i midten af bordet, oven på en hvid dug som en lang bred løber. Men nu synes jeg pludseligt, at det er for blankt - ikke råt nok. Blomsterne skal være orange. Jeg overvejer hessian istedet - tænke, tænke, surfe, surfe (-:





På banen igen.





Lidt forblæst og med klædelig cykelhjelmsfrisure - he



Jeg har fået strikket Comfort cardigan færdig. For at det ikke skal være løgn, så lykkes det mig faktisk at krympe den 5-10% i uldvask, så jeg strikkede ærmerne lidt længere, da cardiganen var tør - ved ikke, hvad der er med mig og vask - men spændende er det.

Jeg har været inde i Aalborg i Designværkstedet for at købe knapper og opholdte mig en grum tid ved knappeudvalget sammen med en meget sød ekspedient - jeg (vi (-: ) valgte grå metalknapper. For at det ikke skulle blive alt for gråt i gråt har jeg syet knapperne i med gult garn. Jeg prøvede også med lilla, men kontrasten var ikke stor nok.













Hvor er de fede - zentangles - og sikke et potentiale for flotter DIY billeder.


Mit igangværende Zentangle

Jeg har været i Bog og Idé for at invistere i penne/tuscher og nu skal der tegnes. Det er virkelig Zen at sidde ved bordet og tegne den ene streg efter den anden. Jeg kobler fuldstændig af og lidt efter lidt toner det ene smukke billede frem efter det andet. Man kan lade billedet være i sort/hvid, men jeg tror også, at zentangles kunne være spændende i farver.

Foråret er stadig i min stue, selvom det er koldt udenfor i dag. Vi er netop kommet hjem efter familiebesøg på Fyn og slapper nu af i hver vores del af huset. Jeg sidder i stuen med en kop the, mit strikketøj, og fjernsyn og computer kørende. Lea kommer og besøger mig ind i mellem. Lige nu synger hun titelsangen fra "Jesus og Josefine" - det får mig dog ikke i julehumør, men smilet kommer frem.

Skøn dag i går i Aalborg med mine to piger. Vi fik købt nye skoletasker og øreringe til begge.
Som entusiastisk strikker lagde jeg naturligvis mærke til det strik, andre havde på. Jeg så mange kvinder lufte deres cardigans og ponchoer og jeg var ærgerlig over, at jeg ikke har min Comfort cardigang færdig. Jeg kastede mig derfor over strikketøjet, da jeg kom hjem og håber, at cardiganen er færdig, til når efteråret for alvor kommer og vinterjakken bliver for varm.

Strikkefastheden har drillet mig. Jeg så på Ravelry, at andre har strikket cardiganen i Chunky fra Garnudsalg, men jeg har ikke kunnet få strikkefastheden til at blive pæn med kun en tråd, så jeg købte noget meget tyndt (1400 m per 100 g) garn i cashmere/uld og strikker den tynde tråd med. Jeg ligger nu på en strikkefasthed på 14-15 masker, så jeg er gået en str. ned for at få det hele til at passe.



Quesera



Comfort


Findes der mon noget, der hedder en "lace brain" - en hjerne, der kan huske et lacemønster og indehaveren strikker derudaf? Jeg kan ihvertfald konstatere, at jeg ikke er indehaver af en. Jeg er gået igang med min Quesera cardigan for 2. gang. Først havde jeg ikke forstået mønstret rigtigt og havde ikke fået rækkerne foran til knapper med, så jeg knækkede tråden og smed det forkert strikkede ud. Jeg er igang med cardiganen for anden gang og man kunne være fristet til at tro, at så går det stærkt, for jeg kan vel mønstret udenad efterhånden - det gør det bare ikke, for jeg kan ikke huske det. Når jeg lægger cardiganen fra mig, glemmer jeg mønstret og må bruge 5 min hver gang, jeg genoptager strikningen på at sætte mig ind i det på ny ......... He .... for ikke at køre surt i det, er jeg begyndt på Comfort Cardiganen - et dejligt projekt, som jeg kan hygge mig med. Ydermere er opskriften så let, at jeg kan se fjernsyn samtidig med at jeg strikker. Om dagen, hvor hovedet er friskt strikker jeg så på Quesera og om aftenen går jeg over til Comfort.