onsdag den 16. januar 2013

Vi skal have nyt badeværelse - ikke fliser - kun vask og skabe og skuffer. Vi har kigget og kigget i lang tid - været i alle mulige og umulige forretninger, der sælger badeværelser. Det er nemt at blive forelsket i de mange flotte modeller, der findes, men hold op, hvor kan prisen være pebret. Vi faldt for et enkelt sæt fra HTH - jeg glæder mig til at få det hjem. Modellen er her - det ser noget trist ud på billedet, jeg synes, det er pænere i virkeligheden.
Tilføj billedtekst
Jeg tror, jeg vil have lidt kurve til at stå nedenunder. Kunne forestille de her fra Ikea med håndklæder for at give lidt varme og krukkerne på væggen til tandbørster ol:
                         
BYHOLMA Kurv IKEA Håndlavet. Hver kurv er unik.
            ASKER beholder, hvid Diameter: 12 cm Højde: 13 cm

Niels er ved at male og sætte væggene i stand, så jeg har tid til at tænke og planlægge.

søndag den 13. januar 2013


Dagen er begyndt rigtig godt: god nats søvn, 1 times fitness i Fitness World med energisk instruktør, hjemme igen, hvor jeg sidder og drikker yndlingste - Yogi Tea med choco chilli smag - lyder mærkeligt, men det smager fantastisk  og et stykke stenalderbrød (jeg har lige opdaget det - smager lækkert OG sundt). Så nu er jeg parat til dagens dont: jeg skal have forbedredt et oplæg, jeg skal holde ifm noget efteruddannelse, jeg er igang med. Hvis jeg skynder mig, kan jeg få strikketid, hygge og stearinlys ...... lad os så komme igang!


fredag den 11. januar 2013



Er du så færdig, hvor er jeg forelsket i den cardigan:

Trýst á myndina, so verður hon størri

Fra Tova.fo - en garnforhandler/designer fra Færøerne. Nogle af hendes opskrifter er oversat til dansk, men ikke den skønne grønne her - heller ikke den her:

Trýst á myndina, so verður hon størri

Åh, hvor kunne jeg tænke mig både at strikke og gå med modellerne - jeg bliver nødt til at kontakte Tova.fo for at spørge om danske oversættelser af opskrifter - det MÅ jeg bare.



Jamen, er det ikke rigtigt?
Jeg vil lade billedet inspirere mig i min dag, der begynder lige om lidt, når jeg sætter mig ud i bilen og suser på arbejde.
Weekenden er nogle timer væk - og strikketøjet venter i kurven - jeg glæder mig. (-:

mandag den 7. januar 2013

Jeg skutter mig i kulden for tiden og synes, jeg mangler en cardigan til lige sådan at smutte i. Sådan en enkel en uden for meget mønster. Sådan en, jeg kan have på, hvis jeg f.eks. skal sidde på en kold skole til et forældermøde, sådan en, der passer lidt til det hele og som kan gøres lidt smart med tørklæde. Så langt er jeg kommet:

Garnet er fra Garnudsalg.dk - det er en uld/cashmere blanding. Rigtig dejligt at strikke med og meget blødt. Når jeg er færdig, skal cardiganen gerne se nogenlunde sådan ud:
Glæder mig til den bliver færdig (-:





søndag den 6. januar 2013

YES - så lykkes det mig at få strikket noget færdigt - glæden er stor og uendelig :-D.
Jeg skranter lidt for tiden og derfor er der ingen billeder af modellen på - det vil jeg spare jer for (-:

Det er en Drops opskrift - Jackie. Faconen er lidt A-agtig og det gør, at jeg ikke er så firkantet med den på - det kan jeg nogen gange blive i strik. Jeg er glad for den - den er meget varm og skal nok blive brugt meget. 




Garnet er uld/bomuld fra Garnudsalg - chunky. Jeg strikkede blusen med pind 5,5 og havde en strikkefasthed på ca. 14 masker.

Nu vil jeg til at lave en chai the, smide benene op og nyde resten af min weekend - aaahhh (-:

onsdag den 2. januar 2013

Du er sød som en kanin, smuk som en sommerfugl og sej som en motorcykel ...

Det er begyndelsen på et digt, som jeg fik af Lea til jul. 
Digtet var rullet sammen og bundet fast til et "til og fra"-kort på hendes gave til mig, nærmest som en lille biting, men det var en af de gaver, jeg blev allermest glad for.
Jeg kan slet ikke stå for det. Jeg har indrammet digtet sammen med et billede af Lea, der blev taget på en ferie til Italien forrige år. Vi var i Rom på en 40 graders varm dag - Lea led i varmen og var knotten, fordi hun ikke måtte tage billeder med vores fotografiapparat - en stærk og stædig lille pige.
Nu hænger billedet og digtet indrammet i stuen - jeg smiler, hver gang jeg kigger på det (-: